Gårde i Herlev
Birkholm
En Gaard i Herlev
Enggaård
Gammelgaard
Herlevgaard
Højergaard
Højgaard
Kagsgaard
Marienlyst
Stationsgaarden
Teglværksgaarden
Toftegaard
Gårde i Herlev
Birkholm i Herlev S., Sokkelund H., Københavns A. Postforb. og nærmeste St. : Herlev.
Gaarden ligger l x/2 Mil fra København.
Hr. O. R. Bay, som købte den 1904 af T. Lind for 160,000 Kr.
www.dis-danmark.dk/bibliotek/907270.pdf
Marienlyst i Herlev S., Sokkelund H., Københavns A. Postforb. og nærmeste St.: Herlev. Gaarden ligger 1 Mil fra København.
Ejere: Herlev Kommune. Hr. J. E. L. M. Pitzner, som købte den af Gartner Clausen.
Marienlyst er oprindelig sammenlagt af 2 Gaarde. Hovedbygningen, der er forsynet med Frontespice, er herskabelig indrettet og rummer en Lejlighed paa 14 Værelser. Avlslængerne er sammenbyggede, opførte af Grundmur og tækkede med Tagpap. En stor Trælade ligger V. for Gaarden. Af Haven er 3 Tdr. Ld. Frugthave.
www.dis-danmark.dk/bibliotek/907270.pdf
Kilde: Danske Gårde, samling 1 til 3
Danske Gaardes Forlag 1907. 4. bind.
www.dis-danmark.dk/bibliotek/907270.pdf
www.links.sh-site.dk/danske-gaarde
Frederiksborg Amt
Frederiksborg Amt
Amtets væsentligste Mission var gennem Aarhundreder at være Vildtbane for de kgl. Herskaber.
... Samme Aar — 1831 — som G. Sarauiv efter Opfordring af »Det kongelige danske Landhusholdnings Selskab« udarbejdede sin Beskrivelse
af Frederiksborg Amt som et Led i den Række af topografiske Arbejder, der »efter Kgl. Befaling« udkom under Fællestitlen »Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand « , blev af Propr. S. Sterm, en tidligere Ejer af H a n n e v a n g g a a rd , udsendt en» Topographie over Frederiksborg Amt.«
1803
... 1803 udkom 1. og 2. Bind af » B e s k r i v e l s e o v e r A g e r d y r k n i n g e n s T i l s t a n d i S j e l l a n d og Møen « , forfattet af Professor i Landøkonom i Gr. Begtrup. ... Professor i Landøkonomi Gr. Begtrup udsendte 1803 1. Bind af sin »Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark«,
... Erich Pontoppidan: » D en d a n s k e A t l a s E l l e r K o n g e - R ig e t D a n n e m a r k « 2. bind.
... Nikolay Yonge fortæller i sin » B a ro n L u d v i g H o l b e r g s G e o g r a p h i e e l l e r J o r d b e s k r i v e l s e « (København 1777), at Københavns Amt er et frugtbart Kornland.
1656
... I Aaret 1656 udgav Arent Berntsen Bergen sin Bog » Danmarckis oc Norgis F r u c tb a r H erlighed«, i hvilken han skænker Sjælland i Almindelighed en ret udførlig Omtale med Hensyn til Udstrækning, Frugtbarhed, Dyrkning, Hovedgaarde og Bondens Tilstand m. m
Tærskemaskiner
... En Ting, som synes at have optaget Sindene stærkt paa de Tider, er Indførelsen af Tærskemaskiner. Begtrup fortæller, at det var de meget frugtbare Aar fra 1790—96, der gjorde det uoverkommeligt for de store Gaarde at tærske deres Sæd paa gammeldags Vis, og som derfor gjorde Tærskemaskinerne aktuelle. Den første Idé til disse Maskiner kom her til Landet fra Sverrig. ... Alle disse Maskiner var til Hestekraft. Men paa Gjeddesdal (i GI. Roskilde Amt) lod Brygger Barfred sin Tærskemaskine trække
af en lille Vejrmølle, ...
Heste
Hesteavlen stod ikke paa noget særlig højt Trin. Den megen Landevejskørsel til Hovedstaden med Produkter og fra Hovedstaden med Foderog Gødningsemner af forskellig Art opfordrede ikke til stort Hold af Følhopper og unge Heste.
Kvæg
Det Bælte uden om Hovedstaden, som særlig drev Mælkehandel paa Byen, fandt sin Fordel ved overhovedet ikke selv at tillægge sine Kvægbesætninger, men at rekruttere ved Indkøb af Kælvekøer og malkefede med Salg paa Trommesalen for Øje.